Når du er tæt på en med psoriasis

Det kan være svært helt at forstå psoriasis udefra. Og hvordan sygdommen kan fylde – også når symptomerne ikke er synlige.

Man kan føle et stort behov for at hjælpe, men være i tvivl om hvordan. Og det kan være opslidende – ikke mindst som forælder.

Men som pårørende kan du gøre en vigtig forskel – her finder du viden og vejledning.

Det kan du gøre som pårørende

Tag med

Engager dig i behandling og lægeaftaler, hvis din pårørende ønsker det. Det kan være med til at sikre tiltag, der gør en forskel.

Spørg ind

Tal om psoriasis og spørg nysgerrigt ind til, hvordan sygdommen fylder. Det kan hjælpe at gøre den til en naturlig del af hverdagen.

Ræk ud

Tag egne behov og bekymringer alvorligt. Søg støtte hos dine nærmeste og erfaringer fra andre med psoriasis inde på livet.

Tag med

Engager dig i behandling og lægeaftaler, hvis din pårørende ønsker det. Det kan være med til at sikre tiltag, der gør en forskel.

Spørg ind

Tal om psoriasis og spørg nysgerrigt ind til, hvordan sygdommen fylder. Det kan hjælpe at gøre den til en naturlig del af hverdagen.

Ræk ud

Tag egne behov og bekymringer alvorligt. Søg støtte hos dine nærmeste og erfaringer fra andre med psoriasis inde på livet.

Når dit barn har psoriasis

Når et barn får psoriasis, påvirker det ofte hele familien.

Mange forældre bruger meget energi på at forstå sygdommen og på bekymringer om fremtiden. På at finde den rette behandling og hjælpe barnet gennem sygdommens svære perioder.

I forældrefolderen finder du råd og erfaringer om bl.a. behandling og samarbejdet med lægen, omverdenens reaktioner og hverdagen med psoriasis.

Sammen om et bedre liv

Pårørende spiller ofte en vigtig rolle i at acceptere sygdommen og få taget de skridt, der gør en forskel.

Psoriasis kan påvirke meget andet end huden. Men det er ikke noget, man altid selv får sat ord på. Mange med psoriasis vænner sig til generne og glemmer måske lidt, hvor meget sygdommen belaster fx selvværd, overskud og lysten til at være sammen med andre.

Her kan du gøre en stor forskel – ved at spørge ind og søge viden eller støtte, hvis der er brug for det. Og hjælpe med at vurdere, om behandlingen virker godt nok.

Tager du med til hudlægen, kan du hjælpe med at huske spørgsmål og gøre opmærksom på vigtige ting, der fylder i hverdagen.

Sæt dig selv ind i sygdommen og behandlingen og tjek de andre temaer her i guiden ud – det kan gøre det lettere at finde ud af, hvad der kan hjælpe.

Som forælder kan man føle sig alene med ansvaret for sit barns sygdom. Men det er vigtigt ikke at gøre sygdommens udvikling til sit eget ansvar alene. Det kan tage tid og flere forsøg at finde den behandling og de løsninger, der er brug for. Erfaringer fra andre familier kan være en stor hjælp.

Selvom det er naturligt at være der for dem, man holder af, kan det være hårdt. Derfor kan det være en god idé at tale med nogen om det, der er svært – en ven eller måske en professionel. Du skal ikke stå med det hele selv.

Forside
Forstå din psoriasis
Ny? Start her
Forstå din behandling
Mere end huden
Kom videre
Psoriasisgigt?
Video Thumbnail
Play
Velkomst ved landsformand Liselott Blixt